Her på siden kan fagpersoner finde værktøjer til at samarbejde og handle i sager om vold i nære relationer.

’Vold i nære relationer´ er en bred betegnelse, som her på siden omfatter den vold, mænd og kvinder bliver udsat for af nuværende eller tidligere partnere i og uden for hjemmet, samt den vold som børn bliver udsat for i hjemmet.

Hvis du som fagperson er i tvivl om, hvordan du skal handle på en mistanke eller viden om vold i nære relationer, kan du finde inspiration og konkrete anvisninger her.

I menuen kan du desuden finde hjælp til at se signalerne på vold i nære relationer og handle hensigtsmæssigt på din mistanke.

Siden er henvendt til alle fagpersoner, der kommer i kontakt med voldsramte børn, unge og voksne, herunder ansatte i socialforvaltningerne, sundhedsvæsenet, politi, lærere, pædagoger m.fl.